3.1. Bevillingslovene

En bevillingslov giver, når den er vedtaget af Folketinget, en minister bemyndigelse til at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art. Bevillingslovene udgør således statens budget for et givent finansår.

Når finansåret er afsluttet udarbejdes der et samlet statsregnskab på basis af registreringen af de faktisk afholdte udgifter og modtagne indtægter.

Regnskabsdatabasen omfatter bevillinger (summen af finanslov og tillægsbevilling) samt regnskabstal fra og med finansåret 2003. Det er dog kun muligt at lave udtræk fra ét finansår ad gangen, idet forskellige finansår kan have forskellig opbygning i form af kontoplan m.v. og dermed ikke er direkte sammenlignelige.

Finansloven
Finansloven er statens budget, der fastlægger både størrelsen og fordelingen af de samlede udgifter og indtægter. Loven vedtages af Folketinget i form af bevillinger, der giver en minister bemyndigelse til at afholde udgifter til et bestemt formål eller modtage indtægter.

Finansloven består af finanslovforslaget samt vedtagne ændringsforslag. Finanslovforslaget fremsættes af finansministeren på vegne af regeringen. Ændringsforslag til finansloven vil som hovedregel indeholde konsekvenserne af en eventuel politisk aftale om finansloven samt øvrige mere tekniske ændringer.

Såfremt en finanslov undtagelsesvis ikke kan vedtages inden finansårets begyndelse, skal regeringen i henhold til grundloven fremsætte forslag til midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Den midlertidige bevillingslov skal sikre, at statens aktiviteter kan fortsætte uforstyrret, indtil en finanslov er vedtaget.

Tillægsbevillingsloven
Den vedtagne finanslov kan senere ændres ved tillægsbevillingslov. Der gælder dog den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellemrum at forelægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til de nødvendige ændringer i budgettet. Disse ændringer, der forelægges for Finansudvalget ved aktstykke, formaliseres derefter i tillægsbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.

Tillægsbevilling kræves ved gennemførelse af nye eller ændrede dispositioner i alle tilfælde, hvor der er tale om egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger. Det indebærer, at finansloven og tillægsbevillingsloven tilsammen viser den bevilling, der er blevet stillet til rådighed i det pågældende finansår.

Statsregnskabet
Finansministeren fremlægger statsregnskabet for Folketinget senest 6 måneder efter finansårets udløb i henhold til Grundloven. I praksis sker det ca. den 15. april.

Statsregnskabets opstilling skal følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove. Det skal omfatte samtlige statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver og passiver samt bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet består af tre bind:

• Statsregnskab for finansåret (hovedbindet)
• Budget- og regnskabsspecifikation, som giver detaljerede oplysninger pr. hovedkonto
• Bevillingsafregning, der viser opgørelser af de beløb, som videreføres til senere finansår

Efter fremlæggelsen af statsregnskabet bliver det revideret af Rigsrevisionen, som afgiver en beretning til statsrevisorerne ultimo november. Statsrevisorerne sender statsregnskabet til Folketinget og ministrene med deres bemærkninger i december.

Derefter har ministrene to måneder til at afgive en redegørelse omkring de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Rigsrevisor kommenterer disse redegørelser inden statsrevisorerne foretager en sammenfatning til Folketinget i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret senest 12 måneder efter finansministeren har fremlagt statsregnskabet.

Herefter er revisionen af statsregnskabet afsluttet, og Folketinget kan beslutte, om statsregnskabet kan godkendes. Behandlingen foregår efter Folketingets ferie dvs. i efteråret knap to år efter finansårets afslutning.

Regnskabsdatabasens tal
I statsregnskabets Budget- og Regnskabsspecifikationer vises to tal, som også indgår i Regnskabsdatabasen:

• Bevillings-tallet, der viser summen af finanslov og tillægsbevilling på den pågældende konto.
• Regnskabs-tallet, der viser det faktiske nettoforbrug på den pågældende konto.

Beløbene i bevillingslovene og Regnskabsdatabasen er angivet i mio. kr. med en decimal.

Bevillinger og regnskabstal kan optræde på såvel udgifts- som indtægtsbudgettet (se 3.5. Indtægts- og udgiftsbudgettet). Fx indgår visse driftsindtægter i udgiftsbudgettet. Beløbene i Regnskabsdatabasen angiver bevillinger og regnskabstal opgjort som nettoudgifter, dvs. at indtægter indgår med negativt fortegn. Dette gælder ligeledes for et udtræk af en indtægtsstyret standardkonto, fx 29. Diverse driftsindtægter. I det tilfælde vil en negativ nettoudgift implicere en indtægt.

Yderligere oplysninger om bevillingslovene:
Finansministeriets hjemmeside (Finansloven)
Finansministeriets Økonomisk-Administrative Vejledning (Bevillingslovene)
Finansministeriets Økonomisk-Administrative Vejledning (Statsregnskabet)

Yderligere oplysninger om variable i Regnskabsdatabasen:
3.2. Statens kontoplan
3.3. Rammesystemet
3.4. Bevillingstyper
3.5. Udgifts- og indtægtsbudgettet