| Lønstatistik 2006 | [Tilbage] [Frem] [Lønstatistik] [Home] | Personalestyrelsen |
Det anvendte lønbegreb er lønmodtagerens fortjeneste ekskl. genetillæg, som også anvendes i lønstatistikkerne fra Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening. Statistikken er opdelt på overenskomstområder, lønsystemer og personalegrupper.
Sigtet med denne statistik at angive typiske niveauer for fortjenesten for de anførte grupper samt at angive en størrelsesorden for spredningen.
På tjenestemandsområdet (der omfatter både tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte) præsenteres grupper samlet med samme stillingsbetegnelse.
På overenskomstområdet præsenteres grupper inden for samme personalekategori. De enkelte personalekategorier er desuden underopdelt med udgangspunkt i hvilket lønsystem, personerne aflønnes efter. Dvs. at rækkefølgen for underopdelingen er følgende:
I statistikken præsenteres desuden en række større samlede grupper. Det drejer sig om grupper, hvor der forekommer både tjenestemands- og overenskomstansatte. Grupperne er afdelingschefer, kontorchefer og professorer. Kontorcheferne er opdelt efter om de er åremålsansatte eller ej, og om de er ansat i departementer eller i den øvrige del af staten.
Statistikken omfatter både fuldtids- og deltidsansatte. For deltidsansatte er lønnen opregnet til fuldtidsniveau.
I samlet fortjeneste indgår samtlige betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren, herunder både arbejdsgivers pensionsbidrag og eget pensionsbidrag samt feriegodtgørelse. (For tjenestemænd er lønnen tillagt 15 pct. som et tilnærmet udtryk for værdien af tjenestemandspensionsordningen. For tjenestemandslignende ansatte er der enten tilføjet 15 pct. eller det aktuelt udbetalte pensionsbidrag fra arbejdsgiveren).
Genetillæg består hovedsageligt af over- og merarbejde samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, f.eks. natpenge.
Det bemærkes, at den resterende del af de samlede arbejdsomkostninger ikke er medtaget (d.v.s. de såkaldte øvrige arbejdsomkostninger, herunder f.eks. bidrag til AER, modtagne refusioner og andre ydelser til andre end lønmodtageren).
Desuden vises den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg. Som udtryk for, hvad der er den typiske fortjeneste, er medianen imidlertid mere anvendelig, fordi den ikke i samme omfang som gennemsnittet er påvirket af få, men ekstremt høje eller lave fortjenester.
| Medianen | Den midterste løn. Halvdelen af lønningerne ligger over medianen. Den anden halvdel ligger under. |
| Kvartiler | 25 procent af lønningerne ligger under nedre kvartil. 25 procent af lønningerne ligger over øvre kvartil. |
| Gennemsnit | Simpelt gennemsnit af alle lønninger. |
| Spredning i procent | For at give et umiddelbart tilgængeligt indtryk af spredningen anføres i statistikken den procentvise afstand fra hhv. nedre og øvre kvartil til medianen. |
I graferne er medianen og de to kvartiler vist i form af et "lønspænd", hvor
Der vises gennemsnit for antal på 25 og derover. Der vises kvartiler for antal på 9 og derover og der vises median for antal på 6 og derover.
De institutionsområder, der indgår i statistikken, svarer til de områder, der får anvist løn via SCL-systemerne, hvilket tilnærmelsesvist dækker samtlige ministerier og styrelser, herunder Rigspolitichefen og Forsvarsministeriet. Desuden indgår DSB i opgørelsen.